Hedelandsfestival 2011
Skoleorkestre fra Høje-Tåstrup kommune
I strålende solskin blev årets Musikfestival afholdt, hvor 10 skole- og klubbands fyrede den af til den store guldmedalje. Alle var meget oplagte og publikum var begejstret.
Som sidste år bød borgmester Michael Ziegler velkommen, og konferencier Tine Ternstrøm styrede koncerten på bedste vis.
Der var et stort rykind af tilskuere, som kunne nyde fra den store palet: god musik, unikke smukke omgivelser, flot vejr og mulighed for at varieret traktement.
I løbet af dagen fandt omkring 700 vej til årets store lokale begivenhed.