Halprojekt

Klik for at få et større billede.

Ca. 100 borgere mødte op til møde vedrørende den forhåbentlig forestående opførelse af ny multihal på Reerslev skole.
Hal-Foreningens formand, Frands Bennetsen, bød velkommen og skitserede ”forløbet” indtil videre.
Baggrunden for at holde et borgermøde er, at det nu ser ud til at være mere end ønsketænkning at få den længe ønskede multihal på benene.
Borgmester Michael Ziegler bekræftede sin anbefaling af, at HTK bevilger 2.500.000 kr. ved de forestående budgetforhandlinger –
og ridsede forløbet op med den vedholdende kontakt fra ”Frands og Co”.
Dobbelt OL-Guldvinder Thomas Ebert fortalte levende om sin karriere, og om at nå sine mål ved at være vedholdende og ved at have et godt sammensat team.
Herefter opfordrede Anni Kær til gruppearbejde med løsningsforslag til hal og indsamling af penge.
Aftenen afsluttedes med sammenfatning af gruppernes ønsker for hallen.
Hal-Foreningen takkede for forslagene og vil arbejde videre med ideer til diverse fonde,
Lokale- og Anlægsfonden, lokalplan, kommune og entreprenører m.v.