MUSIKTALENTER I REERSLEV
Reerslev skoles Forældreforening og Reerslev Musikforening stod for en koncert
på skolen lørdag d. 15. januar 2011 kl. 15.00.
Ikke mindre end 3 børne- og klubbands spillede for det begejstrede
publikum, som havde trodset det glatte og våde føre og var mødt op på skolen. I
forhallen blev der solgt sodavand og chips, og der var mulighed for at købe
støttebeviser à 50 kr.
The Dirty Dogs, som
består af 1 pige og 5 drenge – mellem 11 og 14 år (Anna-Louise, August,
Jonathan, Lasse, Lauritz og Roar). Bandet manglede til lejligheden Julie, som er
ude at rejse.
No Control, som består
af Simon, Casper Johnsen og Casper Lundager.
The New JORG´s, der
består af Rasmus, Jason, Oscar og Gustav.
Dagens koncert på skolen forløb flot. Der var mange publikummer og
klapsalverne bragede efter hvert nummer. Det var tydeligt at alle musikerne nød
at vise, hvad de kunne – og de leverede et alsidigt og meget rytmisk repertoire.
The Dirty Dogs indledte med at spille unplugged - en meget fin
oplevelse – især fik ørehængeren Halleluja meget stort bifald. Senere fik vi
rock-numrene for fuld udblæsning – det var en fornøjelse at se, hvordan de har
fornemmelse af og følger hinanden.
No Control – det nyeste band – har selv helt uden voksenstøtte
lært og sammensat en række numre, som de spillede for fuld tryk – under ledelse
af Roar og August, som også har komponeret numre til bandet.
The New JORG´s gav nogle meget flotte numre – og indtog scenen
helt cool.
Rasmus var syg, men kæmpede bravt for at gennemføre, inden han måtte overlade
bas-guitaren til Mikael og Mick.
For The Dirty Dogs var dagens koncert en generalprøve på sin deltagelse i Ungdomsringens Musikfestival for klubbands, som i næste weekend bliver afviklet i Aalborg Kongrescenter, hvor de skal spille 2 gange fredag d. 21. januar. Klokken 20.00 spiller de unplugged, og kl. 21.30 giver de den fuld skrue på rock-pedalen. I alt spiller omkring 250 bands som giver den fuld gas på de 10 scener i 2 dage.
Det er Mikael og Mick fra SFO’en, der sammen
med Roar, August, Lauritz og Lasse underviser i Reerslev Musikforening – godt
sekunderet af en kontakt-forældregruppe, som hjælper med at stable arrangementer
som dette på benene, og derudover har de stor opbakning fra forældrene, der
altid giver en hånd med.
Det var en eftermiddag fuld af musik og livsglæde –
det smitter heldigvis!!!!
Klik på et billede for at se en forstørrelse.